lørdag den 12. november 2011

Faste læsere kom til mig.

Hvordan fik du dine faste læsere?
Jeg vil goså gerne have nogle så jeg kan lave en giweaway. Synes bare det er lidt for kedeligt at lave en når man kun har to faste læsere, så er der ikke så meget spænding i at finde vinderen. Min søster har 57 faste læsere og så er der ligesom bare lidt mere spænding i at finde en vinder eller flere. Og så er der en eller to der deltager. Jeg kan få min søster til at dele min blog på hendes blog. Det vil hun sikkert gerne og så får jeg måske også nogle flere faste læser (FL). Jeg tror jeg vil begynde at kalde det for FL (faste læsere).
Kom liige med et godt tip.
Bum bum... hvad skriver du om når du har skrevet hvad du gerne vil skrive om, men gerne vil fortsætte.
Du kan få lidt mere af min historie. Du får lige kapitel 2 igen.

Kapitel 2
En stor overraskelse
En fredag aften går Melissa ud i køkkenet for at finde slik, som hende og de andre kan hygge sig med. Da hun har fundet det får hun ind og stiller det på bordet. Hun siger til Julian at han lige skal komme med i et øjeblik.
”Hvad skal jeg ” spørger han højt.
Stille, de kan høre os! ” hvisker Melissa.
Undskyld. Men hvad skal jeg? ” hvisker han.
Du har opdaget at mor ikke siger alt det hun plejer ikke? ” hvisker hun.
Jo
Jeg har på fornemmelsen, at hun gerne vil sige noget, men ikke kan. Måske er det bare meningen at vi selv skal finde ud af hvad hun gerne vil sige. Men vi kan også bare spørge hende om der er noget hun gerne vil sige. Hvad synes du vi skal gøre?
Jeg synes at vi skal spørge hende, og hvis hun så ikke vil sige det, så må vi bare selv prøve at finde ud af det. Vi spørger hende nu.
Okay. Jeg kalder på hende. ”hvisker Melissa.
”MOR, KOM LIGE ” råber Melissa.
”Jeg kommer skat.” svarer Stine.
”Er der noget som du gerne vil sige til os?” spørger Julian.
”Nej, i skal selv finde ud af det.” svarer hun.
”Okay. Bare gå ind og sæt dig igen mor.” siger Melissa.

Lørdag morgen, da Melissa kommer ned i køkkenet, for at spise morgenmad mister hun appetitten, da hun ser hendes mors graviditetstest ligge og flyde på køkkenbordet. Hun kigger på den og ser at den er positiv. Hun bliver meget overrasket.
”Mor er det her hvad jeg tror det er?” spørger hun og kigger spørgende med øjnene.
”Det er an på hvad du tro det er?” svarer hun overrasket.
”Jeg tror at det er en graviditetstest som der er positiv og så betyder det at jeg skal være storesøster for anden gang.” sagde hun, som om hun var sur.
”Så er det hvad du tror min skat.” begyndte Stine.
”Hvad vil du sige til Julian? Jeg troede at dig og far var enige om at i ikke skulle have flere børn ellers skulle det have været da Julian var mindre. Det sagde i selv en aften da du ventede Julian. Den aften hvor jeg kom ned og sagde at jeg ikke kunne sove, hørte jeg det for jeg stod ude i køkkenet og hørte det med mine egne ører!” sagde Melissa rasende.
”Men hør nu skat, det er ikke hvad du tror det er…” mere noget hun ikke at sige inden Melissa afbrød hende.
”Nej mor. Det er dig, der skal høre her. Jeg har sagt til dig mange gange at jeg ikke gider være storesøster igen.”
”Okay, men nu er det jo ikke dig der bestemmer om jeg skal være gravid eller ej.”
”Nej. Jeg går en tur og jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage igen.”
”Okay. God tur. Husk at tage varmt overtøj på.”
”Ja ja, mor.”

Hun gik langs vejen, til hun kom til en sti hun aldrig havde set før. Hun gik op ad stien og kom ind i skoven. Hun fik en flashback og kunne se dengang de hver tredje weekend var på skovtur og hende og Julian løb rundt og legede. Det var gode tider. Meget gode tider. Hun kom tilbage til den virkelige verden og gik ind i ”hjertet” af skoven. Hun var i midten lige præcis i midten af hele den store skov. Hun så et hus og tænkte at det måtte være forladt. Hun blev bange ved tanken om at det var forladt og hjemsøgt og udbrød et højt skrig. Hun viste at der ikke var nogen der hørte hendes skrig, men at hun helt sikkert ville komme hjem før eller siden.
Hun lagde sig i læ og lagde sig ned på nogle blade og lagde sig til at sove.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar